Foredrag

Foredrag om at være mønsterbryder – en rejsende mellem to kulturer

Anne Zenon holder foredrag om sin bog og om at være mønsterbryder.

I 2019 udgav Anne Zenon bogen ”Ikke noget at tale om”, hvor man følger mønsterbryderen Kathrine, der først i løbet af en livskrise forholder sig til sin store livsforandring, som arbejdsfamiliens første akademiker.

I mange år har Kathrine været en stærk og velfungerende kvinde, der har klaret sig ved at bide tænderne sammen. Hun har båret over med familiens dysfunktionelle roller, en mor med et svært og skrøbeligt sind og en far, der både drikker og er bedrevidende og belærende.

Da krisen ruller, begynder Kathrine at kigge på, hvordan hun kan træde af ud af familiens mønster – ikke kun i form af en jobtitel, men også følelsesmæssigt.

Mønsterbrud er mere end en "flottere" uddannelse

Anne er selv mønsterbryder, og i foredraget fortæller hun, hvordan man som mønsterbryder ikke kun tager ét stort skridt, men også senere i livet kan opleve at stå med et ben i hver lejr. Man har to kulturer: Familiens normer (som man altid har med sig i en eller anden forstand) og det nye liv, man har skabt. Kan man være ét menneske i det? Hvilke skridt er der på vejen til et liv, hvor barndommens mønstre ikke står i vejen?

Tabu: Trang til at skjule bogen

I bogen fylder far-datter-relationen meget, og i foredraget fortæller hun historien om, hvordan hun først næsten ikke turde udgive bogen på trods af at bogen var en livsdrøm, der gik i opfyldelse. At sætte spot på samme temaer, som var i hendes eget liv, var en skræmmende tanke. Men hun tog modet til sig, og tog nogle svære samtaler, og et af resultaterne er, at hun og hendes far har fået en langt mere forstående og kærlig relation

Prosadigte som form

I foredraget læser forfatteren passager fra bogen og vil også fortælle, hvordan formen med prosadigte kan noget særligt for den historie om at være i et følelsesmæssigt kaos.

I videoen kan du høre eksempler på prosadigtene

Book et foredrag

Er du interesseret i at høre mere om foredraget, er du velkommen til at kontakte Anne Zenon på zenonanne@gmail.com.

Foredraget kan også bookes på www.forfatterforedrag.dk.


Anmeldelser af foredraget

  • Carina
    ”Jeg deltog i Anne Zenons foredrag for at høre en andens oplevelse af at være mønsterbryder, men jeg gik ikke kun derfra med det. Zenon gav mig en forståelse af mig selv, mønsterbryderen og vejen frem.”
    Carina
  • Madame Garborg, forfatter
    ”Anne Zenon fortæller levende om sin rejse på det indre plan. Blandet med passager fra hendes debut ”Ikke noget at tale om” blev det en fortælling om at være mønsterbryder fyldt med klarsyn og humor - sorgkrydret så nænsomt.

    Hun belyste oplevelsen med være mønsterbryder og bevare familierelationer trods forskelligheder. Det var en fortælling om at komme langt ind i en akademisk kultur uden at føle sig hel eller healet fra barndommens bagage af svigt, men også om at lande. Det var en aften med optimisme - om det lykkelige i at Anne kunne ændre på relationerne i forbindelse med udgivelse af bogen, så der var nogle stier som de i familien kunne betræde SAMMEN. Meget smukt og rørende. Foredraget gav håb til os, der sad på rækkerne. Jeg følte mig meget rørt, berørt, oplivet og spejlet da jeg gik derfra.”
    Madame Garborg, forfatter
  • Pernille
    ”Når man har læst Planen af Morten Pape og Amar Halshug af Henriette Karlsen, så nikker man genkendende til Annes fortælling om svigt fra de voksne, der burde passe på børnene. Annes bog skrevet på vers er vor tids Vita Andersen. Læs og hør!”
    Pernille